Work In DE-DK er en infoportal, der formidler erhvervsfremmende informationer på tværs af grænsen. Infoportalen er en del af projektet Fit4Jobs@WaddenC (F4J). Dette projekt er et dansk-tysk initiativ på tværs af grænsen, som har til formål at nedbryde barrierer.
De informationer vi formidler på denne side, koncentrerer sig om relevante informationer til arbejdsgivere og arbejdstagere omkring jobsøgning, rekruttering, bosætning mm. på tværs af grænsen. Her kan arbejdsgivere finde informationer om mulighederne for at søge ny arbejdskraft på tværs af grænsen, hvordan de kan styrke deres virksomhed på den anden side af grænsen og meget mere. Arbejstagere kan finde informationer omkring deres muligheder for at finde job på den anden side af grænsen, herunder informationer om hvordan det er at arbejde i Tyskland, skrive tysk ansøgning, pendlermuligheder mm.